Langt de fleste lader sig styre af følelser såsom ensomhed, tryghed, selskab og kærlighed når de køber en hund til deres hjem. Dog er der en masse udgifter der følger med vores firbenede venner, som man ofte ikke tænker over før hunden ligger trygt og tilfreds i sofaen.
Både Nordea og Samvirke har lavet beregninger på, hvad det koster at have hund og begge er nået frem til at beløbet ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner, hvis hunden lever i de 12 år, der er standard for de fleste racer.
Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvor dyrt det er at holde hund, men man kan dog glæde sig over at ikke alle udgifter kommer på én gang, hvilket virkelig gør det til en stor glæde at have en ny ven i huset, der passer på en.
Disse ting skal man bruge penge på, hvis man har hund
Den første udgift, der kommer når man skal anskaffe sig en hund er naturligvis at den skal betales inden man må tage den med hjem. Priserne på hunde varierer efter race, stamtræ og naturligvis hvem man køber dem af. Derudover er prisen altid højere, hvis hunden er vaccineret, chippet og øretatoveret.
Derudover skal man bruge penge på foder, udstyr og dyrelægeregninger. Foderet og dyrelægeregningerne kan variere meget, alt efter hvor godt man ønsker at ens hund skal have det, dog anbefales det, at den bliver tjekket hos dyrlægen minimum en gang om året.
Foderet bør variere efter race, da store hunde kræver en anden næringssammensætning end mindre hund gør, samtidig kan der være variation i forbindelse med pels, øjne og luftveje, der også kan variere fra hund til hund. Læs mere her om udgifterne til at have hund.
Sådan sikrer du dig, at der er penge nok til din hunds velvære og sundhed
De mange udgifter, der er i forbindelse med ens hund, kan have stor indflydelse på ens private og daglige økonomi. Man bør altid sørge for at have en bufferkonto specielt til ens hund, man kan betragte den som en slags ’børneopsparing’. Man bør tilpasse ens månedlige beløb til denne konto alt efter, hvilken type foder man køber samt hvor meget udstyr, der skal indkøbes undervejs som hunden vokser.
En sådan konto er god at have, hvis hunden pludselig bliver syg og skal til dyrlæge. Langt de fleste dyrlæger kræver pengene med det samme man forlader klinikken, hvilket kan være et slag i hatten, hvis der har været tale om en operation eller andre store indgreb.
I nogle tilfælde kan en opsparingskonto ikke slå til, hvis dyrlægeregningen overskrider flere tusind kroner. Derfor må man være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at optage et lån for at sikre sig, at hundens sundhed og velvære kommer i første række.
Står man i RKI eller på anden måde ikke har råd til hverken en opsparingskonto eller at optage lån og kunne tilbagebetale disse, bør man ikke anskaffe sig en hund.
