Værd at vide om lus og sengetøj

Døjer du, din partner eller ét af jeres børn med lus? Så har du måske spurgt dig selv, hvad I skal stille op med jeres sengetøj. For det vil jo ikke være optimalt, hvis I smitter hinanden i familien.

Denne guide tager udgangspunkt i svarene på smittefarer, hvad angår hovedlus. To andre lusearter er fladlus og kropslus, og ved disse lusearter er forholdene lidt anderledes. Hvis du læser andre guides omkring emnet så husk derfor at læg mærke til, hvilke(n) luseart(er) der er tale om.

Grunden til, at vi tager udgangspunkt udelukkende i hovedlusene, er, at dette er den mest almindelige luseart her i Danmark.

Som guiden vil vise, kan du heldigvis tage det relativt roligt. Risikoen for at hovedlus smitter via sengetøjet er lav, og lusene kan faktisk kun overleve i ganske kort tid i sengetøj.

Inspiration: Find det bedste sengetøj med hjælpe fra Sengeguruen.dk.

Hvor stor er smittefaren for lus via sengetøj?

Risikoen for at lus smitter via sengetøjet er relativt lav. Da risikoen dog er til stede, kan det være en god idé at holde dig fra sengetøj, der har været i kontakt med en smittet, i 24 timer eller mere.

Grunden til den ene dags karantæne er, at det er den tid, som lusene kan klare sig uden en vært.

Hvor længe kan lus overleve i sengetøj?

Som vi var inde på i det forrige afsnit, så kan lus overleve i omtrent 24 timer i sengetøj.

Grunden til, at de ikke kan overleve længere er, at lus har brug for mad med relativ hyppig frekvens for at overleve. Og den mad får de altså fra at opholde sig i din hovedbund – ikke i sengetøjet.

Skal sengetøj vaskes, hvis man har lus?

Der er ikke den store grund til at vaske sengetøjet som følge af hovedlus. Denne type lus vil typisk ikke finde vej til nye værter, og derfor er risikoen for smitte via sengetøjet også minimal.

Bør jeg smide sengetøjet i fryseren?

Et gammelt husmortrick lyder, at du skal smide sengetøjet i fryseren for at blive lusene kvit. Det er dog som hovedregel ikke nødvendigt. Lusene opholder sig nemlig typisk slet ikke i sengetøjet.

Grunden til dette er, at lus ikke kan klare sig uden den mad, som de får via menneskeblod. Ydermere er lusene heller ikke særligt mobile andre steder end i håret.

Myter om lus og sengetøj

Vi har nu allerede fået afkræftet en række gamle “sandheder” om lus og sengetøj.

Nogle yderligere tiltag – der ofte bliver anbefalet – men som ingen effekt har, er:

  • At lufttørre sengetøjet
  • At hænge sengetøjet op. Hverken indendørs eller udendørs ophængning har en effekt.
  • At banke sengetøjet
  • At ryste sengetøjet
  • At vaske sengetøjet i kold vand.