Melorme i undervisningen

De fleste er efterhånden godt klar over, at der er fremtid i insekter. Derfor giver det god mening, at mange skoler for tiden trækker insekterne frem i undervisningen på forskellig vis.

Melormen er det mest kendte insekt

Der er nok ingen tvivl om, at langt de fleste har hørt om melorme, og at de fleste er klar over, hvad det er for en størrelse. Melorme er da også det insekt, man forventer sig allermest af i nær fremtid. Derfor kan det ikke overraske, at mange undervisere tager udgangspunkt i melormen, når klasserne skal se nærmere på insekter.

Melormen er nem at arbejde med

En af de helt primære grunde til melormenes popularitet er utvivlsomt, at de er supernemme at arbejde med. 

Først og fremmest er den lille larve så robust, at den i princippet tåler at gå i ugevis uden mad og vand. Melorme er også nemme at fodre, for de spiser gerne næsten alle former for mel og gryn, brødrester osv.

De kan klare sig rigtig længe uden væske, men en stump gulerod eller anden grøntsag i ny og næ hjælper dem med at holde sig hydrerede.

Opbevaring på køl (køleskabstemperatur) er også en mulighed, som forlænger larvernes levetid næsten uendeligt.

Muligheder i undervisningen

Mulighederne for at integrere melorme i undervisningen er næsten uendelige. I samfundsfag kan vinklen f.eks. være melormens muligheder for at brødføde verdens befolkning. I natur/teknik er der utallige muligheder for at iagttage de forskellige udviklingsstadier – æg, larve og bille. Der kan også eksperimenteres med forskellige fodertyper og tilvækstmålinger.

I matematik kan der arbejdes med eksempelvis måling og vejning. I hjemkundskab kan melormene integreres i madlavningen, og sådan kunne man blive ved. Kun fantasien sætter begrænsninger.

Melormens konkrete anvendelsesmuligheder

Fordelen ved melorme er, at de kan masseproduceres i ekstreme mængder med meget lav kostpris. Man forventer derfor, at de i fremtiden vil kunne erstatte en del af de traditionelle kødprodukter i kraft af proteinindholdet. 

Eksperterne forventer dog ikke, at vi kommer til at spise hele larver lige foreløbigt. Derimod kan melormene tørres og males til mel, som så efterfølgende kan bruges som ingrediens i fødevarer. På den måde vil vi hverken kunne smage, lugte eller på anden måde opdage, at vi indtager insekter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *