Entomologi – Hvad er det?

Der findes en lang række af entomologiske foreninger i Danmark, og du finder disse over hele landet.
Tiden i foreningerne går ofte med planlægning og afholdelse af ekskursioner. På disse ture vil der være rig mulighed for at opleve den danske natur og det imponerende dyreliv, som man finder i vores natur. Herudover er det en rigtig glæde for mange insektelskere, at de kan tilbringe nogle timer med andre ligesindede mennesker, som også elsker naturen og insektlivet.

Herudover kan man kreditere de danske foreninger med, at det faktisk er dem, som er med til at opbygge den generelle viden omkring landets insektfauna. Insektfauna går ud på at holde styr på hvilke arter, der findes, og hvor disse specifikke arter findes i landet.

De fleste medlemmer af disse organisationer er amatører, som blot er interesserede i entomologi, så selvom du ikke er uddannet inden for emnet, så har du stadig mulighed for at blive medlem. Hos de entomologiske foreninger er alle velkomne.
Der findes dog også en række af medlemmerne, som er blandt de førende forskere på området, og disse kan man lære rigtig meget af ude i foreningerne.

Hvilke faktorer udgør den største trussel mod insekter?

Studiet af insektfauna, som blev forklaret tidligere, er stort set fuldt ud skabt af amatører i foreningerne landet over. Det er blevet anslået, at vi i Danmark har omkring 18.000 forskellige insektarter.

Ud fra disse studier kan man holde øje med, hvor hyppige arterne er, og hvordan de udbredes. Det er faktisk ganske essentielt for arternes overlevelse, at vi har personer, som gider at foretage disse undersøgelser. Der findes nemlig en række trusler, som kan være med til at udslette mange af de sjældnere insektarter.

En af de største trusler mod insektlivet i Danmark er klimaændringer. Rigtig mange af insektarterne har nemlig gennemgået en evolution, så de kan overleve i vores klima. Men når dette klima begynder at ændre sig drastisk, så kan det være svært for arterne at overleve. Så hvis nogle af de frivillige observatører oplever et drastisk fald af én art i et specifikt område, så kan de kontakte myndighederne.

 

Flere danskere holder insekter som kæledyr

Selvom det er en ganske lille del af danskerne, der er frivillige inden for den entomologiske verden, så er der stadig flere og flere, der interesserer sig for insektlivet.
Dette ser man blandt andet ved at akvariet med guldfisk flere steder bliver udskiftet med insekter.

Der er blandt andet mange, som finder det interessant at skabe sit eget samfund hjemme i stuen. Dette samfund bliver beboet og opbygget af insekter, for eksempel myrer. Interessen ligger nemlig i at iagttage insekternes effektive og spændende arbejdsformer, hvor de arbejder som én samlet enhed for at opbygge et helt samfund.

Så hvis du også interesser dig for entomologi, og hvis du gerne vil hjælpe de 18.000 arter med at overleve og udbrede sig, så kan du jo overveje at melde dig ind i en forening.

Tænk på økonomien inden du anskaffer en hund

Langt de fleste lader sig styre af følelser såsom ensomhed, tryghed, selskab og kærlighed når de køber en hund til deres hjem. Dog er der en masse udgifter der følger med vores firbenede venner, som man ofte ikke tænker over før hunden ligger trygt og tilfreds i sofaen.

Både Nordea og Samvirke har lavet beregninger på, hvad det koster at have hund og begge er nået frem til at beløbet ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner, hvis hunden lever i de 12 år, der er standard for de fleste racer.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvor dyrt det er at holde hund, men man kan dog glæde sig over at ikke alle udgifter kommer på én gang, hvilket virkelig gør det til en stor glæde at have en ny ven i huset, der passer på en.

Disse ting skal man bruge penge på, hvis man har hund

Den første udgift, der kommer når man skal anskaffe sig en hund er naturligvis at den skal betales inden man må tage den med hjem. Priserne på hunde varierer efter race, stamtræ og naturligvis hvem man køber dem af. Derudover er prisen altid højere, hvis hunden er vaccineret, chippet og øretatoveret.

Derudover skal man bruge penge på foder, udstyr og dyrelægeregninger. Foderet og dyrelægeregningerne kan variere meget, alt efter hvor godt man ønsker at ens hund skal have det, dog anbefales det, at den bliver tjekket hos dyrlægen minimum en gang om året.

Foderet bør variere efter race, da store hunde kræver en anden næringssammensætning end mindre hund gør, samtidig kan der være variation i forbindelse med pels, øjne og luftveje, der også kan variere fra hund til hund. Læs mere her om udgifterne til at have hund.

Sådan sikrer du dig, at der er penge nok til din hunds velvære og sundhed

De mange udgifter, der er i forbindelse med ens hund, kan have stor indflydelse på ens private og daglige økonomi. Man bør altid sørge for at have en bufferkonto specielt til ens hund, man kan betragte den som en slags ’børneopsparing’. Man bør tilpasse ens månedlige beløb til denne konto alt efter, hvilken type foder man køber samt hvor meget udstyr, der skal indkøbes undervejs som hunden vokser.

En sådan konto er god at have, hvis hunden pludselig bliver syg og skal til dyrlæge. Langt de fleste dyrlæger kræver pengene med det samme man forlader klinikken, hvilket kan være et slag i hatten, hvis der har været tale om en operation eller andre store indgreb.

I nogle tilfælde kan en opsparingskonto ikke slå til, hvis dyrlægeregningen overskrider flere tusind kroner. Derfor må man være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at optage et lån for at sikre sig, at hundens sundhed og velvære kommer i første række.

Står man i RKI eller på anden måde ikke har råd til hverken en opsparingskonto eller at optage lån og kunne tilbagebetale disse, bør man ikke anskaffe sig en hund.