Hvis man har holdt høns i mange år – så ved man hvor vigtigt et godt hønsehus er for sin egen og sine høns tilværelse. Det handler om livskvaliteten af dit liv og sikring af at dine høns har stille og rolige omgivelser, så høns ikke lider unødvendig stres. Som ny hønseejer, så kan det være svært at vide hvilket hønsehus man skal købe – da man ikke bør gå på kompromis med kvaliteten, så får du her et par gode råd til krav du kan sætte til dit næste hønsehus.
Sikring
At sikre sit hønsehus er meget mere end at sikre at træet er behandlet og at skruerne holder tæt. Det handler faktisk mere om dine høns er sikret en god nattesøvn. I løbet af natten vågner uvedkommende gæster nemlig. Rotter og ræve er de største problemer en hønseejer har. Rotterne kommer pga. korn i græsset, de graver sig ind under hønsehuset og spiser maden – men det største problem er faktisk ræve. Ræve kan også grave sig ned under hønsehuset, så det skal sikres. Dette kan gøres ved at grave hønsehuset et par centimeter ned i jorden eller bruge en træplade i bunden af hønsehuset/gården.
Størrelsen på hønsehuset
Størrelsen på haven sætter ofte grænsen for hvor stort et hønsehus kan være. Dog bør man sætte højere krav til størrelsen, da høns skal have overraskende meget plads. Et hønsehus på 3×1 meter kan ofte kun holde 4 – 7 høns. Det er også alt afhængigt af hønseracen, da større høns fylder mere. Derfor er det vigtigt at du finder ud af hvilke høns du ønsker at holde og læser om deres personlighed. Der er nogle hønseracer som ikke trives på trang plads.
Gård eller ej
Et hønsehus er faktisk blot et sted hvor dine høns kan få ly. Hønsegården er en indhegning, ofte i forlængelse af hønsehuset, hvor hønsene kan gå rundt på græs. Undersøg dine hønseracer og find ud af om de kræver at gå meget rundt, fordi så kan en gård ikke være nok. Så kan man fint lukke dem ud i haven – måske blot med en skarp indhegning af hele haven.