|
EF Temamøde med indlæg: Klimaændringer og konsekvenser for insektlivet.
Allerede nu ser vi klimatisk betingede ændringer vores insektfauna, adfærd og betydning. Arter forsvinder nord ud, nye arter kommer til og nogle arter optræder ”underligt”. Med de varslede klimaændringer må vi forvente, at dette billede vil blive forstærket i de kommende år.
Temaet for
dette møde vil være klimaændringer og hvorledes disse påvirker (og kan forventes
at påvirke) den hjemlige insektfauna. Der vil være flere korte indlæg som
belyser emnet. Klik på titlen ovenfor for detaljer.
| Period |
25/01/2011
|
| Event location |
Zoologisk Museum Universitetsparken 15, 2100 København Ø
|
| Release date |
25/10/2010 |
| Contributor |
Isabel Calabuig |
Temamøde:
Klimaændringer og konsekvenser for insektlivet. Tirsdag 25. januar kl. 19:30, 2011
på Zoologisk Museum
Allerede
nu ser vi klimatisk betingede ændringer vores insektfauna, adfærd og betydning.
Arter forsvinder nord ud, nye arter kommer til og nogle arter optræder
”underligt”. Med de varslede klimaændringer må vi forvente, at dette billede
vil blive forstærket i de kommende år.
Eigil Kaas forsker i årsager
til klimaændringer, fysiske effekter af klimaændringer (havniveau,
klimaekstremer, ændringer i regionalt og lokalt klima, ændringer i arktisk
klima, ændringer i transport og skæbne af forurenede stoffer) - og er medlem af
Københavns Universitets klimapanel. Eigil Kaas vil fortælle om de scenarier
klimaforskerne har for klodens klima og for Danmark især. Hvilke temperatur- og
nedbørsforhold kan vi forvente? Er der andre meteorologisk-klimatiske forhold som
også ændres eller påvirkes – CO2, UV-lys? Og hvilke ændrede
livsvilkår vil det give?
Per Stadel Nielsen - en af landets
førende sommerfugle-eksperter (faunistik og økologi). Han har bl.a. for nylig
analyseret op mod 100.000 records af 13 års fangster fra automatiske lysfælder.
Dette har givet et godt overblik over arters frem- og tilbagegange såvel
geografisk som hyppighedsmæssigt - også de muligt klimabetingede. Per Stadel
Nielsen vil præsentere eksempler på nogle markante ændringer i
sommerfuglefaunaen, som allerede er sket og diskutere mulige klimatiske årsager
til disse forandringer.
Hans Peter Ravn har baggrund inden
for skadeinsekter og invasive arter. Temperatur, fugtighedsforhold, men også
øget CO2, påvirker insektfaunaen. Igangværende og forudsete
klimaændringer medfører, at velkendte skadeinsekter opfører sig anderledes
(typografen får flere generationer, spindemøl optræder flere år i træk,
sitkabladlus slår træer ihjel, andre bladlusarter får pludselig ny betydning)
og nye insekter dukker op (tjørnepragtbillen, kongeskjoldlus,
egeprocessionsspinder). Desuden forventes det, at vil flere
introducerede/invasive arter blive i stand til at få fodfæste.
Entomologisk Forenings møder (EF) afholdes i konferencelokalet på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, og starter kl. 19.30.
Adgang vil ske via kælderindgangen direkte under Museets hovedindgang og vil være åben fra 19.15 til 19.30. Ved ankomst senere end dette tidspunkt kan der opnås kontakt på tlf.: 35 32 10 52
Entomologisk Forening: www.entomologiskforening.dk - siden drives af DanBIF: www.danbif.dk
Page last modified: 16/01/2012
|