EF møde: Philip Francis Thomsen: "Løbebiller - et økologisk indeks for habitatpræferencer"
Period
23/09/2008
Event location
Zoologisk Museum
Release date
15/09/2008
Contributor
Isabel Calabuig
Løbebiller er en insektfamilie hvis arters økologi er relativt velstuderet. De er nemme at indsamle kvantitativt og relativt nemme at identificere. Derfor har vi i dag en viden om de fleste Nord- og Centraleuropæiske arters præferencer for faktorer som lys, fugtighed, jordtype mm.
I et nyt kvantitativt indeks har foredragsholderen kombineret lys- og fugtigheds-præferenceværdier for de enkelte arter med arternes frekvens i faldfælder fra indsamlingsstudier. Herved fås et indeks som beskriver et løbebillesamfunds præferencer for hhv. lys og fugtighed.
Indekset kan være et værktøj til monitering af Danmarks/Europas lysåbne naturtyper som trues af tilgroning og dræning.