EF møde: Michael Fibiger: Genitalpræparation af sommerfugle (og andre insekter).
Period
28/10/2008
Event location
Zoologisk Museum
Release date
15/09/2008
Contributor
Isabel Calabuig
Emnet omfatter tre klubmøder i 2008: 28. oktober, 4. november og 9. december. Møderne starter kl. 19:30 i Zoologisk Museum, kursussal 1 (over gården, bag parkbygningen, 2.sal, hvor Lepidopterologisk Forening holder møder), hvor der vil være stereolupper til rådighed.
Møderne er tilrettelagt som arbejdsmøderhvor bl.a. teknikker til udblæsning af hannens vesica fra phallus samt ekspansion af hunnens bursaecopulatrix vil blive fremførtfor dem, som ønsker at lære denne teknik. På det første møde vil eksempler på parringsadfærd og ”lås(hunnen)-og-nøgle(hannen)” mekanisme under parring blive omtalt. Også genitalorganernes strukturer gennemgås. Men ellers er det meningen, at man selv – under instruktion – i tre omgange skal forsøge sig og få / lære fornemmelsen i fingrene. I mødelokalet vi har fået lov til at benytte vil de opstillede mikroskoper / stereolupper være tilrådighed. Har man sin egen stereolup, samt diverse remedier bedes disse medbringes. Ønsker man at arbejde med disse teknikker skal følgende anskaffes: Natriumhydroxyd 10 % (200 ml); Eddikesyre 10 % (100 ml); kogt vand/destilleret vand (½-1 l); isopropanol (isopropylalkohol) (250 ml); euparal (det er ret dyrt og svært at få fat på); farvestof (blæk, ’chlorazol black E’/direct black 38, eosin); objektglas; dækglas (f.eks. 8, 10, 12, 18 mm (de kvadratiske er de billigste, de runde er de bedste); 2 spidse urmager-pincetter No. 5 (dyre, men nødvendigt gode); fnug-fri klud; et par servietter / køkkenrulle; 3 små petri-skåle; 3 stk. små og lave glasbeholdere med låg; 5 små og lave reagensglas; to pipetter (undgå gummi); selvklæbende mærkater (f.eks. dem der er 2,5 cm brede og ca. 8 cm lange, - billige i supermarkeder); en tynd sprit-pen (vandfast); en tusch-pen eller kuglepen (tynd) eller blyant; en saks; (har man en øjen-oprationssaks er det fint, - de er meget dyre); et par gode injektionssprøjter (hvor nålens sokkel skrues på), - dem af glas er de bedste, men ret dyre (Schweiz); kanyler i forskellige størrelser – fra 0,45 mm (udvendig diameter) til 0,28 mm (de er svære at få fat på, - Schweiz), ellers har din tandlæge ret tynde nåle). Rundslibning af nålene taler vi om. Vedrørende mange af disse redskaber så spørg på apoteket, som sikkert kan hjælpe med mange af disse remedier, - du vil nok vække en del opmærksomhed! For at komme godt i gang allerede på den første aften, bedes man medbringe nogle Euxoa eksemplarer, både hanner og hunner (de er forholdsvis lette at vende vesicaen på). Hvis man vil anskaffe disse effekter, kan de med fordel bestilles/indkøbes fælles. Er man bare nysgerrig, er man også velkommen til at møde op.
Det er muligt at Ole Karsholt vil deltage vise og fortælle hvordan man laver genital-præparater på micros-sommerfugle, men dette ligger ikke helt fast!
Af hensyn til planlægningen bedes man tilmelde sig på forhånd, hvis man selv vil arbejde med genitalpræparation. Ring til Michael Fibiger på 57 83 01 95.