Kontakt:
![]() |
|
| Period | 25/11/2008 |
|---|---|
| Event location | Zoologisk Museum |
| Release date | 15/09/2008 |
| Contributor | Isabel Calabuig |
Nogle myrer har indset den gamle sandhed om, at enighed gør stærk, og de har opgivet grænserne mellem kolonier af enkelte familier for i stedet at danne kæmpestore netværk af myrebo, som arbejderne vandrer frit imellem. Sådanne “superkolonier” findes hos mange invasive myrer og er sikkert en vigtig årsag til, at de kan udkonkurrere lokale arter og føre til betydelige økologiske omvæltninger, hvor de kommer frem. Men superkolonier burde slet ikke findes, hvis man spørger gængs teori om social adfærd; de er på en måde “ulovlige”. På Center for Social Evolution (http://www.bi.ku.dk/cse/) prøver man at løse paradokset ved at se på den invasive havemyre (Lasius neglectus), faraomyren (Monomorium pharaonis) og argentinamyren (Linepithema humile), og samtidig kan vi måske blive bedre i stand til at forudse, hvilke nye invasive myrearter, som fremtiden kan bringe.
Jes Søe Pedersen er lektor på Biologisk Institut, Københavns Universitet