Den invasive harlekinmariehøne, Harmonia axyridis Pallas (Coleoptera: Coccinellidae), ankom til Danmark for knap seks år siden, hvor den største tæthed af mariehønen fortsat findes i Storkøbenhavn. Forskere mener at nedgangen i antallet af visse hjemmehørende mariehøns i adskillige europæiske lande, i takt med H. axyridis spredning i Europa, kan skyldes intraguild/interspecifik prædation og ressource konkurrence.

Vi har undersøgt trofiske interaktioner mellem H. axyridis og den hjemmehørende næbtæge Anthocoris nemoralis F. (Heteroptera: Anthocoridae), ved at anvende DNA barcoding, som ind til videre ikke viser tegn på intraguild/interspecifik prædation. Laboratorieforsøg om konkurrence om et fælles fødeemne, bladlusen Eucallipterus tiliae L., støtter resultaterne fra DNA barcoding og antyder samtidig en mulighed for sameksistens mellem prædatorerne: gode nyheder for næbtægen!

For at en invasiv art kan etablere sig i et nyt område, skal den overleve flere faktorer, bl.a. reguleringspres, fra de hjemmehørende naturlige fjender. Generalist insektpatogene svampe udgør en gruppe, som muligvis spiller en rolle i reguleringen af H. axyridis (og andre mariehøns), men information om deres effekt på H. axyridis og andre insekter i semi-naturlige områder er generelt manglende. Vi har undersøgt distributionen af insektpatogene svampe i Tilia spp. og deres prævalens i H. axyridis fra samme områder og vil præsentere betydningen af vores resultater ifm. H. axyridis.

Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) har længe været i tilbagegang i hele Europa. Sommerfuglen forsvandt helt fra England i slutningen af 1970’erne og er siden blevet genindført med individer fra Øland i Sverige. Mange genindførte bestande har været igennem en flaskehals ved deres udsætning og kan lide af indavlsdepression. Jeg har undersøgt det evolutionære potentiale af en af de genindførte engelske bestande.Ved hjælp af mikrosatellitmarkører har jeg sammenlignet den engelske og ølandske bestands genetiske diversitet og deres slægtskab. Jeg fremlægger resulaterne og sammenholder dem med sortplettet blåfugls usædvanlige livscyklus.

Tofte Skov og Mose er et beskyttet område på godt 4.100 ha. Området er domineret af den største eksisterende intakte højmose i den nordvestlige del af Europa, men omfatter også områder med gammel naturskov og andre truede naturtyper. Området er unikt i Danmark, da det i mere end 100 år har været drevet som græsningsskov, græsset af bla. krondyr og vildsvin.

Tofte Skov og Mose blev overtaget af Aage V. Jensens Fonde i 2001, og i 2007 blev området sammen med Lille Vildmose og Høstemark Skov udpeget til Natura 2000 område og er dermed et internationalt naturbeskyttelsesområde. I forbindelse med fredningen af området er det besluttet, at store dele af området skal føres tilbage til mere oprindelig natur.

I år udkom den første statusbog for Tofte Skov og Mose, udgivet af Aage V. Jensens Fonde, hvor blandt andet resultaterne af lang tids indsamlinger af biller og edderkopper er præsenteret. Det viser sig at området huser en, i Danmark, hidtil uset divers insekt- og smådyrsfauna, som kun for ganske få gruppers vedkomne er nogenlunde undersøgt.

Julemødet vil i år blive afholdt som et temamøde. Flere af forfatterne til relevante kapitler i statusbogen for Tofte Skov og Mose vil holde foredrag om dette unikke, megadiverse naturområde. 

Traditionen tro byder Entomologisk Forening efter foredraget på lidt juleguf og -knas.